Krig er helvede på jord. Fred er en reel mulighed – men det kræver en seriøs indsats
- alberte9487
- 23. jul.
- 2 min læsning

“Krig er helvede på jord. Fred er en reel mulighed – men det kræver en seriøs indsats. Både for 80 år siden og i dag er der brug for, at vi rækker ud til hinanden. Med The Copenhagen Peace Report håber vi at bidrage til lidt mere fred i verden. Men spørgsmålet er: Hvad skal der til for at opnå fred?” Sådan indledte bestyrelsesmedlem Simon Bendfeldt fra Hesbjerg Fonden, som er drivkraften bag den første udgave af The Copenhagen Peace Report 2025.
Midt i store globale kriser ønsker rapporten at give et konkret forskningsbaseret svar på: Hvor vi står i forhold til fred og konflikter i verden i dag? Svaret er: Vi går den forkerte vej i forhold til oprustning og i antallet af konflikter.
Som en central nyhed peger rapporten på tre kriterier for fred.
1. Er der procedurer for løsning?
2. Er der platforme for radikal uenighed?
3. Hvor stærke er de mellemmenneskelige forbindelser?
Rapporten er skrevet af fredsforsker Isabel Bramsen med input fra et skarpt panel af eksperter bestående af Mona Kanwal Sheikh, Ole Wæver, Peter Thagesen, Anders Wivel, Mogens Lykketoft, Maja Touzari Greenwood, Ellen Margrethe Løj, Peter Viggo Jakobsen og Frederikke Bruhn Jacobsen
Ét vigtigt budskab fra Isabel Bramsen var: “Danmark kan spille en vigtig rolle for fredsmægling rent diplomatisk, især når FN er fastlåst – vi bør intensivere den diplomatiske indsats.”
Rapporten blev lanceret ved et symposium bestående af paneldebatter med ekspertpanelet og to fremtrædende politikere Christian Friis Bach (V) og Sascha Faxe (ALT).
“Fred har været fraværende. Vi har været hårde ved freden og har glemt det, som vi gerne vil. Vi taler om krudt, kugler og kampfly, og vi skal ændre vores retorik. Vi skal tale om visionerne og der, hvor vi gerne vil hen.“ - Sascha Faxe (ALT)
“Jeg er stærkt optaget af samhandelen. Gennem handel kan vi skabe gensidig afhængighed og bidrage til fred.” - Christian Friis Bach (V)
Dagen blev rundet af med disse ord fra Bo Morthorst Rasmussen, formand for Hesbjerg Fonden: “Tak til Isabel Bramsen og hele ekspertpanelet for at sætte freden på dagsordenen i et sprog, der er så præcist - det har vi virkelig manglet.”
Rapporten er tilgængelig på: https://lnkd.in/d84XaHEi
Pressedækning:DR: https://lnkd.in/dnEDqEAt
P1 Morgen (01:55:52): https://lnkd.in/d6--jCHv
Aftenshowet 5.maj 2025: https://lnkd.in/exwBPck2

















Kommentarer